Kvalitetsstyring
Kvalitet opstår ikke af sig selv, det er gennemtænkt. Vi kombinerer sprogteknologi med menneskelig ekspertise, så selv de mindste detaljer bliver fanget, før du ser dem. Fra automatiske tjek til AI understøttet gennemgang har vi bygget et setup, der sikrer høj præcision, også når der er meget indhold.
Gå intet glip af med den rigtige teknologi
Teknologi er rygraden i vores kvalitetsarbejde. Vi bruger automatiske QA-processer og AI-baserede analyser til at gennemgå alt indhold og markere selv de mindste fejl. Det er grundigt, effektivt og skånsomt for dine deadlines. Du kan roligt læne dig tilbage velvidende, at vi ikke springer noget over.
Book et mødeSmarte QA procedurer
QA processen starter direkte i vores oversættelsesværktøjer med en række automatiske kontroller. De fanger blandt andet stave- og grammatikfejl, inkonsekvent brug af termer, tegnsætning, brud på konventioner, afvigelser fra stil og store og små bogstaver, talfejl og meget mere.
Vi kan også koble AI-værktøjer på, som sammenligner teksten med originalen og opdager udeladelser, tilføjelser, forkert tone, små betydningsændringer eller formuleringer, der bliver for direkte. Til sidst bliver alle advarsler gennemgået af en erfaren sprogspecialist, som vurderer og godkender hver eneste ændring.
Løbende evaluering og feedback
Vi bruger et scorecard-system til løbende at vurdere kvaliteten og give feedback til vores sprogspecialister. Efter hver opgave udfylder vores profesionelle korrekturlæsere et scorecard, så kvaliteten bliver fulgt konsekvent over tid.
Feedbacken deles med oversætteren, og hvis vi ser behov for støtte eller opkvalificering, tager vi det op med det samme. Det sikrer, at vores database altid lever op til vores standarder, og at vores sprogeksperter følger med udviklingen i deres fag.
Stilguides og ordlister
Vores arbejde med terminologi og stilguides er en central del af vores QA setup. Vi opbygger og vedligeholder præcise ordlister med den nyeste teknologi, så du får ensartede og korrekte tekster på tværs af projekter. Stilguides hjælper os med at fastholde dine præferencer i forhold til dit brands stil, og når de er integreret i vores QA system, sikrer vi, at alle præferencer bliver fulgt, hver gang.
Feedback fra dig
Du har altid mulighed for at give feedback, både undervejs og efter levering. Vi fører den direkte tilbage i processen og opdaterer instruktioner, stilguides og ordlister løbende. Det hele er automatiseret, så feedback bliver indsamlet konsekvent. På den måde holder vi altid fingeren på pulsen i forhold til dine behov, og samarbejdet bliver kun bedre over tid.
Ofte stillede spørgsmål
Læs svarene på nogle ofte stillede spørgsmål her.
Har du et spørgsmål, vi ikke har svaret på? Send os en mail, så vender vi hurtigt tilbage.
Følger I ISO 18587?
Ja. ISO 18587 stiller krav til fuld menneskelig efterredigering af maskinoversættelser og til de kompetencer, oversættere skal have. Vi følger standarden konsekvent.
Hvilke QA-værktøjer bruger I?
Vi arbejder med en bred teknologisk værktøjskasse, og sammensætningen varierer fra projekt til projekt. Typisk bruger vi Xbench til en gennemgribende kvalitetskontrol samt de indbyggede funktioner i vores oversættelsesværktøjer. Du kan læse mere om vores teknologi på siden om sprogteknologi.
Bruger I KPI’er til at måle kvalitet?
Ja. Vi omsætter feedback fra kunder til KPI’er, så vi hele tiden kan se, om vi lever op til forventningerne. Det samme gælder vores sprogspecialister, hvor scorecards bliver til konkrete målepunkter. Hvis der opstår udfordringer, handler vi med det samme. Det betyder, at kvaliteten aldrig får lov til at falde. Vi har styr på det.
Hvad gør jeg, hvis jeg oplever et kvalitetsproblem?
Du bliver altid bedt om at give feedback på dit projekt, og du er også velkommen til at kontakte din projektleder når som helst, både under og efter forløbet. Ved større eller længere samarbejder kan vi oprette en dedikeret Slack-kanal, eller vi kan koble os på jeres eksisterende setup, så dialogen er nem og hurtig.
Har I en ansvarlig for kvalitet?
Ja. Paula Kalfirtova er vores Partnerships and Quality Manager. Du kan læse mere om hende på vores teamside.
Andre typer teknologi, vi bruger
Vi bruger mange forskellige teknologier for at sikre, at du altid får det bedste resultat.